Praktisk info​

Nedenfor finder du alt det praktiske information vedrørende tandpleje til din hest.

Værd at vide

På denne side kan du finde praktisk information vedrørende tandpleje til din hest.

Klik på boksene for at folde informationen ud, og læs mere om brug af bedøvelse samt hvad hesten må og ikke må efter tandplejen.

Du kan også læse lidt om mit tilbud inden for foredrag til alle hesteinteresserede.

Hvis du har spørgsmål eller ønsker at høre nærmere, er du meget velkommen til at kontakte mig. 

Bedøvelse er nødvendig for at kunne udføre tandplejen korrekt, og det er dyrlægen, der står for denne del. Hvis ikke hesten står roligt, kan man ikke afbalancere tænderne ordentligt eller komme helt ind bagerst i munden, hvor problemerne ofte er. Blot 2 mm forkert vinkel kan have stor betydning for hestens tyggefunktion.

Jeg har et specielt godt samarbejde med flere dyrlæger, der kører i det meste af Jylland og på Fyn, så hvis der er flere heste at køre efter, arrangerer jeg gerne dyrlægen – så ligger prisen på omkring kr. 550,00- 600,00 for dyrlæge.

Vær opmærksom på, at tandpleje min. 14 dage før stævne, bl.a. pga. bedøvelsen, går under doping.

Jeg kører også ud til enkelte heste, men det kan være, at de kommer til at vente lidt, til det passer ind i en af vores ture i området. Til dette lægges der yderligere kørsel/opsætning på prisen. Er det akut, er der selvfølgelig undtagelser – kontakt mig, og vi finder ud af noget. Der er også altid mulighed for at køre til mig.

Priserne er inkl. moms.

Efter tandplejen må hesten ikke spise i ca. et par timer, da hesten nemmere kan fejlsynke, og fordøjelsessystemet er sat lidt på standby pga. bedøvelsen. Det gælder også stråfoder.

Jeg plejer at sige, at det er en god idé at give hesten en fridag dagen efter eller i hvert fald en stille og rolig tur, ellers vil I få yderligere at vide.

Der er stor forskel på, hvordan hesten reagerer på tandplejen – ligesom os selv! Nogle kan være ømme i over en uge, andre viser ingen tegn på ømhed overhovedet. Normalt er det ikke tænderne, de har ondt i, men nemlig kæbeleddet, fordi de har stået med munden åben, samt kæbemusklerne, da de nu kan flytte kæben frit uden låsninger – det kan sammenlignes med at få gipsen af f.eks. en arm.

Hesten har måske været vant til at have ondt og spændinger, og derfor vil det ofte tage lidt tid for hesten at stole på, at det ikke gør ondt længere alt efter hvor låst, den har været.

Jeg er altid interesseret i at høre, hvordan hesten reagerer efter tandplejen, og hvis der mod forventning er problemer, skal du endelig kontakte mig.

Jeg tager ud og holder foredrag for alle hesteinteresserede. Jeg går ud fra en PowerPoint-præsentation med billeder og illustrationer, der er med til at give en større forståelse for, hvorfor tandpleje er så vigtig for hestens velvære og præstation.

Derudover har jeg kranier med, så man kan få en fornemmelse af hvor langt, der er ind til de bagerste tænder, samt andet materiale, der giver en forståelse for hvad, der kan opstå i hestens mund.

Vi kan også gå en tur i stalden og lave tandeftersyn og få en lille lektion i, hvordan man selv kan se efter de mest basale tandproblemer.

Jeg tager selv en computer med, og jeg kan også selv medbringe en projektor m.m.

Prisen er kr. 1500,00 + evt. kørsel ekskl. moms. 

Du er velkommen til at ringe for at høre nærmere, og jeg kommer gerne ud som indslag til f.eks. en klubaften!

Er det tid til et tandtjek?

Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du har spørgsmål eller ønsker yderligere oplysninger om mine ydelser inden for hestetandpleje. Ring eller skriv en besked til mig for at booke en tid, så din hest kan få et tandtjek og dermed fremme dens sundhed og trivsel.