Gør din hest en tjeneste med hestetandpleje
Gør din hest den tjeneste at finde ud af hvilket behov, den har. Rigtig mange heste går og kompenserer pga. dårlig tandstilling, får spændinger og har hovedpine – og så ved vi fra os selv, at så har man ikke lyst til at præstere noget og siger fra!
Det er vigtigt med afbalancering af både fortænder og kindtænder. Herved opnås korrekt belastning af kæbeleddet, og eventuelle spændinger fjernes.
Derudover er vi jo selv med til at begrænse hesten i dens naturlige adfærd:
- Vi spænder dem ind og beder dem gå i en bestemt holdning.
- Vi placerer dem i en boks og ofte på spåner eller lign.
- Vi avler efter udseende og præstation.
- De får sår i kinderne fra tandspidser.
- Vi udnytter ikke fodret ordentligt, og nogle går fra fodret.
- De er låst i fri kæbebevægelse.
- Hesten kompenserer og spænder op.
- Det er umuligt for hesten at udføre øvelser uden at åbne munden.
I naturen spiser hesten mere groft og slider tænderne mere, idet den skal arbejde mere for føden og spiser det meste af et døgn. Hestens tænder er beregnet til at græsse; den bidder græsset af med fortænderne og knuser det derefter yderligere med kindtænderne. På stald har hesten ikke mulighed for at slide sine fortænder, men den vil stadig slide kindtænderne afhængig af hvor groft foder, den får. Det vil sige, at hesten får længere fortænder i forhold til kindtænder og kan have problemer med at tygge korrekt.
Problemer kan også opstå, når hesten står med grime på, der trykker ind mod tandspidserne. Hesten vil kompensere for dette ved at bevæge kæben i mindre bevægelser, fordi det gør ondt og slider derved ikke tænderne optimalt. Hesten tygger cirkulært og åbner munden en smule, når den tygger, og den har brug for denne frihed. Hestens natur er også at gabe og strække kæbeleddet, og dette er ikke altid lige let med grime på – så husk kun grime, når det er nødvendigt! Ellers er halsrem et alternativ. Vigtig faktor er, at hesten går med hovedet nede, når den spiser græs i naturen, og tygger derved korrekt, da underkæben (mandiblen) er fremme på plads, og tandrækkerne ligger over hinanden, som de skal.
Når vi fodrer hesten fra en krybbe hævet over jorden, vil hestens underkæbe blive skubbet tilbage, og hesten vil udvikle kroge, imens den spiser pga. uens slid i for og bag – et problem hos mange heste. Krogen bliver større og større, og tanden låser for fri kæbebevægelse.
Kort sagt er der mange grunde til, at hesten danner et forkert slid på tænderne, dvs. større tandspidser og forkert tandstilling, og det er derfor vigtigt, at man altid holder øje med hestens tænder.
Vildhesten avler efter sundhed, styrke og holdbarhed, hvor vi i dag tænker mere på udseende, størrelse og præstation. Det har meget at sige, når vi tænker hestens tænder. Hver race har i grove træk sit eget tandproblem, og mange heste/ponyer bliver avlet mindre og mere ædle at se på, som har konsekvenser for tændernes pladsforhold. Tænderne har ikke plads til at bryde ordentligt frem, tandkapper har svært ved at falde af, tænder, der bliver overlange m.m.
Mht. mælketænderne (tandkapper) skifter de også på forskellige tidspunkter alt efter race. Det kan have betydning for hestens blivende tænder/tandstilling, da nogle mælketænder vil blive forsinket, og hesten vil starte tendens til diverse bølgebid, trappebid m.m.
Det er ikke hestens natur at have bid i munden og blive bedt om at gå i en bestemt holdning. Når hesten stilles og bøjes, bevæger kæben sig. Det vil sige, at når hesten stilles til højre, vil underkæben forskydes en smule til venstre og omvendt.
Bevægelsen af underkæben er naturlig, og hesten lader automatisk underkæben falde frem, når den går nede med hovedet. I modsætning til, når jeg står med hestens hoved på min hovedholder, er der mange, der tror, at deres hest har overbid, da hestens underkæbe trækkes tilbage. Hvis hesten forhindres i at bevæge underkæben under ridning, kan den have svært ved at gå i korrekt holdning. Hestens natur er at gå med over- og undermund let adskilte, med mindre den tygger. Det gælder både, når den hviler og når den arbejder, så et stramt næsebånd vil bringe hestens tænder i kontakt med hinanden under ridning og forhindre underkæbens bevægelse fremad og til siderne, som er nødvendigt for, at hesten kan gå i en ubesværet holdning. Desuden er det ubehageligt for hesten at arbejde med tænderne bidt helt sammen.
Den moderne ridehest har ofte tandproblemer, som medfører smerte og ubehag under ridning, og hesten vil spænde op og kompensere for dette. Ens for alle heste er, at de har tandspidser i større eller mindre grad.
Man skal vi huske på, at når vi begynder at forlange noget af vores ungheste, er det samtidig med, at de er ved at skifte tænder og tænder bryder frem. Det kan også være smertefuldt for hesten.
Hestene har 24 mælketænder, der skiftes mellem 2½ og 4½ års-alderen.
Er det tid til et tandtjek?
Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du har spørgsmål eller ønsker yderligere oplysninger om mine ydelser inden for hestetandpleje. Ring eller skriv en besked til mig for at booke en tid, så din hest kan få et tandtjek og dermed fremme dens sundhed og trivsel.