Faglige sider

Nedenfor finder du faglig information om hestenes tænder.

Faglig information

På denne side kan du finde faglig information vedrørende hestens tænder og tandpleje. Du kan læse om symptomerne og hvad, du skal være opmærksom på.

Klik på boksene for at folde informationen ud, og læs mere om bl.a. forkert tandstilling, tandspidser og mælketænder (tandkapper). 

Hvis du har spørgsmål eller ønsker at høre mere, er du meget velkommen til at kontakte mig. 

Når hesten har forkert tandstilling som følge af bl.a. tandkroge, ramper, bølgebid, trappebid, for lange eller skæve fortænder, vil den være mere eller mindre låst, få en dårlig tyggefunktion og en nedsat bevægelighed af kæbeleddet, hvilket vil påvirke udnyttelse af fodret samt ridningen. Hesten skal kunne tygge sit foder i en cirkulær bevægelse for at male fodret ordentligt og skulle kunne skyde sin underkæbe frem ad og til siderne under træning.

En hest med f.eks. tandkroge kan have svært ved at gå i holdning. Hesten kan i nogle tilfælde undgå alt for meget ubehag ved at åbne munden, så tandkrogene ikke er i vejen.

Har hesten et skævt bid (fortænderne), har den svært ved at flytte sin kæbe til den ene side, men kan nemt flytte den til den anden. Hesten vil have svært ved at bøje og stille sig.

Alle heste har tandspidser, også vildhesten – men den får ikke bid i munden, bliver spændt ind og bedt om at gå i en bestemt holdning. Vildhesten går heller ikke med grime på, der bl.a. forhindrer den i at gabe og strække dens kæbeled, hvilket er en naturlig ting og pleje af kæbeleddet. Derudover kan grimen have betydning for hestes optimale tyggebevægelse.

Så husk kun grime på hvis nødvendigt, og sørg for, at der er plads. Vær særligt opmærksom på føl og plage, der vokser, hvor du skal huske konstant at følge med i str. på grimen.

Man skal huske på, at når vi begynder at arbejde med hestene og forlange noget af dem, er det samtidig med, at de er ved at skifte tænder. Hesten har 24 mælketænder, den skal af med, og tænder, der bryder frem. Det skulle gerne ske mellem 2 ½ og 5 års-alderen. De permanente tænder bevæger sig op, absorberer roden på mælketænderne og skubber dem til sidst af.

Tandkapper kan i tilfælde være forsinket eller have problemer med at falde af af sig selv. Tandkapperne har til sidst meget spidse rødder, som er generende og ikke mindst smertefuld for hesten. Den kan have svært ved at tygge sit foder og komme til at lugte ud af munden pga. foder, der kan sidde fast mellem tandkappen og den blivende tand. Unghestene har normalt de skarpeste og største tandspidser, som skyldes, at tænderne i den alder bryder hurtigere frem, og de er mere uregelmæssige i formen.

Så hids dig ikke op over, at din unghest har en dårlig periode. Især de forreste kindtænder kan give gener ved tøjlekontakt (når hesten er ca. 2 1/2 år). Derfor er det utrolig vigtigt at være opmærksom på unghesten både før og under træning: Tænderne kan være skyld i en ”dårlig dag”. Gør i stedet din hest til en vinder med regelmæssig tandpleje.

Hesten har naturligt tværgående riller – men er hesten på nogen måde låst i fri kæbebevægelse, såsom forkert tandstilling eller står med for stram grime, begynder hesten at tygge mere fra side til side frem for cirkulært. På den måde bliver rillerne da overdrevet.

Rillerne nedsætter yderligere kæbens bevægelsesfrihed, tænderne er låst, og hesten kan virke stiv og svær at stille på små volter.

Foderlommer er, når der er mellemrum mellem hestens tænder. Foder vil sætte sig i lommerne og gå i forrådnelse. Hesten vil lugte ud af munden og kan have ondt.

Foderlommer kommer ofte som følge af, hesten har gået længe med forkert tandstilling. For meget pres og slitage på enkelte tænder gør, at de presses fra hinanden. Det kan på længere sigt medføre løse tænder.

Ulvetanden er en lille tand, der sidder umiddelbart foran den forreste kindtand. Den kan forekomme både i over- og undermund, men det er mest almindeligt, at hesten kun har dem i overmunden. Det er langt fra alle heste, der har ulvetænder.

Ulvetanden er et rudiment, dvs. en udviklingsmæssig rest af en kindtand, der ikke længere har nogen funktion. Tanden bryder frem, når hesten er mellem 6 og 12 mdr. gammel.

​Ulvetænderne kan give problemer i forhold til biddet. Når rytter tager i biddet, kan det ramme ulvetanden. De rokker let, er små og kan let knække.

Ulvetænderne kan også være blinde, og så ligger de under tandkødet og vil aldrig bryde rigtig frem. De er typisk meget generende, idet tandkødet over den er ømt. Vi anbefaler, at de bliver fjernet, inden hesten skal i tilridning.

Et skævt/diagonalt bid kan stamme fra skævheder eller skavanker andre steder i hestens krop. Det kan også komme af, at hesten i en længere periode har haft en smertefuld tilstand i den ene side af munden. Det kan være en mælketand, der sidder i klemme, eller hesten er blevet sparket. Hesten foretrækker at tygge med den gode side og vil stå med underkæben lidt forskudt, hvilket vil give et skævt slid både på kind- og fortænder. Når først tænderne er begyndt at blive slidt skævt, kan hesten ikke selv rette op på det igen, selvom smerten for længst er væk.

Diagonalt bid er en af de vanskeligere bidfejl at rette op på, netop fordi der ofte er sammenhæng med skævheder andre steder i hestens krop. Det ville være en god idé at supplere en omgang tandpleje med en kiropraktorbehandling.

Et skævt bid er forholdsvis nemt at se, så prøv selv at tjekke din hest. Der er måske en grund til, at hesten er stiv og dårlig på den ene side: Simpelthen fordi den til sidst ikke kan føre underkæben til den side.

Tandkroge på tand nr. 106 og 206 er et af de hyppigste problemer på vor tids hest, ofte pga. den måde, vi fodrer vores heste på.

Når man fodrer sin hest fra en krybbe hævet over jorden, tvinges hesten til at skubbe underkæben tilbage, og tænderne slides med tandrækkerne forskudt. Derved dannes tandkrogene og forhindrer fri kæbebevægelse – modsat i naturen, hvor hesten står med hovedet nede, når den spiser, og tandrækkerne vil ligge over hinanden, hvor de skal. ​

Tandkrogene forsvinder ikke af sig selv; de bliver tværtimod større.

Bølgebid er, når hestens kindtænder former en bølge, hvor nogle tandkroner er højere end resten af tandrækken. Bølgebid kan forekomme i begge sider, men kan også være mere dominerende i den ene side.

​Hesten vil være låst i dens kæbebevægelse til bl.a. at tygge korrekt og til at gå i en bestemt holdning. Bølgebiddet forsvinder ikke af sig selv – det bliver værre og værre.

Trappebid er, når hestens tænder danner en trappe, oftest omkring tand nr. 08 og 09 ca. midt på arkaden.

Det kan forekomme i begge sider, men oftest mere dominerende i den ene af siderne. Hesten vil også her være låst i frikæbebevægelse og have svært ved at spise sin mad uden spild.

Tandsten kan hesten også få, oftest omkring hjørnetænderne (her til venstre på hjørnetanden i undermunden, se nedenfor), men kan også forekomme andre steder. Når tandstenet er fjernet, kan man se, at gummerne er røde og irriterede.

Hjørnetanden – eller hingstetanden, som den også kaldes – har ikke nogen egentlig funktion. Vildhesten brugte den, når den sloges. I dag bliver de bare lange og skarpe, og hesten kan komme galt af sted med dem – f.eks. hvis en hest sad fast i et hø-net og den trækker tilbage i panik og skærer tungen på nylonsnoren. For at undgå uheld sørger vi for at korte og afrunde hjørnetanden, så hesten ikke er til fare for sig selv eller andre heste.

Før og efter:

Dette sker typisk på tand nr. 103 og 203 bagerste fortand i overmunden.

Når hesten har kroge her, er det også tegn på, at hesten ikke tygger og slider sine tænder korrekt. Det betyder ofte også, at hesten har en låsning på kindtænderne.

Nedenfor ses et billede før og efter, at krog er fjernet.

Hesten kan af flere årsager mangle en eller flere tænder: Den permanente er måske aldrig brudt frem, hesten kan ved et uheld have mistet eller slået et stykke af en tand, og der kan være flere årsager til, at hesten må have tænder rykket ud.

Når en hest har mistet en tand, er det meget vigtigt med regelmæssig tandpleje, da den modstående tand ikke længere vil have noget slid, men fortsat bryde frem 2-3 mm om året. Dvs. den modstående tand vil bevæge sig længere og længere op eller ned i hullet og låse for kæbebevægelsen og i værste fald ende i tandkødet. 

Nedenfor kan man se den tidligere væddeløbshest, fuldbloden Last Row på 6 år, der havde flækket tand nr. 408 i undermunden og gået med den i ca. 3-4 år, hvilket man kan se på det stykke tand, der er flækket op mod ganen og ingen slid har haft. Det stykke tand er blevet ved med at bryde frem 2-3 mm om året og er fortsat op i ganen og lavet et hul. Den modstående tand er blevet dominerende og låser hestens optimale tyggebevægelse.

Last Row kunne kun tygge med hendes venstre side og tabte meget af hendes foder. Last Row var svær at ride og lyttede ikke til tøjlen. Efter resten af tanden kom ud, i samarbejde med dyrlæge, og to gange tandpleje med et ½ år imellem, er Last Row blevet en hel anden hest.

Alle heste har behov for tandpleje – nogle mere end andre. Alle heste, der får bid i munden, spændt ind og bedt om at gå i en bestemt holdning, har behov for tandpleje en gang om året. Tandspidserne kommer igen efter et 1/2 til et helt år, alt efter hestens tandstilling.

Man bør undersøge sine føl, om der er tendens til over- eller underbid, så man løbende kan fjerne diverse tandkroge, høje tandkroner eller ramper, der vil hæmme kæbens vækst, samt korrigere fortænder.

Det er en god idé at få tjekket unghestene inden tilridning. Det giver en meget mere samarbejdsvillig hest at arbejde med, og hesten får en god oplevelse.

​Der sker meget i unghestens mund, fra den er 1 år til den er ca. 5 år. 24 mælketænder (tandkapper) bliver erstattet af de blivende tænder, og kindtænder bryder frem.

​Tænderne bryder frem 2-3 mm om året, og de bør efterses hver 6. – 8. måned, da tandproblemerne ofte sker som følge af tandskifte og den høje væksthastighed hos unghesten.

​Hos den lidt “ældre” hest på 6 – 9 år bryder tænderne lidt langsommere frem, og her er det for det meste nok at få efterset tænderne hver 10. – 12. måned.
Hos den ældre hest over 10 år er det som regel nok med hver 12. måned eller derover, alt efter hvad hesten bliver brugt til. Der er jo stor forskel på, om hesten bliver brugt som f.eks. avlshoppe eller dressurhest.

Hos den ældre hest skal man også være opmærksom på, om der er løse tænder. Er det tilfældet, får den ikke tygget og optaget sin mad ordentligt. Hvis lyden skal beskrives, er det nok lidt ligesom skår, der går mod hinanden.

​Lyt og føl med din hest. Mange heste ser tilsyneladende ud til at fungere fint uden problemer i ridning – men vi ser desværre tit, at netop disse problemfri heste har sår i munden efter tandspidser. I naturen er det den stærkeste, der vinder, så hesten KÆMPER videre.

Vi er selv med til at begrænse hesten i dens naturlige adfærd, både mht. avl, opstaldning, fodring og ikke mindst ridning. Derfor har hesten også brug for tandpleje. Giv din hest et bedre velværd.

Er det tid til et tandtjek?

Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du har spørgsmål eller ønsker yderligere oplysninger om mine ydelser inden for hestetandpleje. Ring eller skriv en besked til mig for at booke en tid, så din hest kan få et tandtjek og dermed fremme dens sundhed og trivsel.